Ydun Care
Alle skal have mulighed for at spille håndbold i BK Ydun
BK Ydun Håndbold har eksisteret siden 1916. Vi er i dag en klub med over 700 medlemmer fordelt på ungdoms- og seniorhold, som dækker alle sportslige niveauer fra bredde til elite.
Vores mange børn og unge har stor glæde ved at spille håndbold og ved at udvikle sig som håndboldspillere. Fælles for dem alle er, at de elsker at komme i klubben, være sammen med deres venner, røre sig og udvikle sig gennem sporten og klublivet.
I BK Ydun tager vi nemlig sjov håndbold alvorligt!
Derfor er det også vigtigt for os, at alle har mulighed for at spille håndbold i klubben og derfor har vi etableret Ydun Care, som er en støtteafdeling, der sikrer at alle har råd til at deltage i såvel træning, stævner og andre klubaktiviteter.
Ydun Care støtter primært de medlemmer, som har svært ved at finde midlerne til at betale kontingent, stævner, træningstøj eller sko. Men vi kan også støtte sociale og sportslige aktiviteter, efter konkret ansøgning fra træneren eller holdlederen.
Sådan støtter du Ydun Care:
Som privatperson er det muligt at donere et frivilligt beløb. Dette gøres via en af de nedenstående QR koder.
Hvis du som virksomhed ønsker at sponsorere Ydun Care – så skriv til care@bkydun.dk – så kan vi drøfte mulighederne.
Derudover går 10% af alle midler ved frivilligt arbejde til Ydun Care.
Sådan søger jeg støtte fra Ydun Care:
Hvis du er medlem af BK Ydun (eller har været det tidligere – og nu spiller i KBH Talent) og har brug for støtte – ligegyldigt om det er Træningstøj, støtte til kontingentbetaling eller egenbetaling til stævner aktiviteter eller lign – så skriv til care@bkydun.dk eller grib fat i din træner/holdleder – så finder vi ud hvordan Ydun Care kan være behjælpelig.