Sisse Jongberg og Karen Hjort fra BK Yduns 1. damesenior er udtaget til det danske landshold i strandhåndbold, som i den kommende uge deltager ved EM i strandhåndbold i Larvik, Norge.
Sisse og Karen blev udtaget efter træningssamlingen i DHF regi i sidste weekend, hvor også Yduns målmand Carina Friis deltog, men Carina slap desværre ikke igennem det sidste nåleøje.
Tillykke med udtagelsen, som vi som klub er rigtig stolte af, og held og lykke i Norge.
Læs eventuelt DHFs pressemeddelelse, hvor Ydun omtales som en af de klubber der har "specialiseret sig i strandhåndbold"! At dømme ud fra de tidligere omtalte resultater i både ungdoms- og seniorrækkerne (se tidligere nyheder her på siden) kan der måske være noget om snakken! Du finder pressemeddelelsen her: http://www.dhf.dk/composite-3561.htm