I dagene 27. - 30. december 2009 var cirka 130 spillere og ledere fra BK Yduns ungdomsafdeling til Thy Cup, der afholdes i Thisted og omegn.
Der var afrejse tidligt søndag morgen - med nogen forsinkelse, da den store mængde bagage krævede, at den ene buschauffør måtte hente en ekstra bagagetrailer. Efter godt seks timers bustur kunne alle indtage deres klasseværelser på Østre Skole i Thisted og slappe af på forskellig vis ovenpå rejsen.
De følgende tre dage bød på masser af spændende håndbold i hele 17 haller rundt omkring på Thy, og sociale aktiviteter omkring skolen og Thy Hallen.
Resultatmæssigt gik det også fint, og de bedste placeringer opnåede U12 pige 1 og U12 drenge 1, som begge vandt deres respektive rækker. Også U10 pige 1 nåede præmierækkerne med en samlet 3. plads ved stævnet.
Under normale omstændigheder havde det formentlig også budt på en sikker guldmedalje i U14 pige rækken, men U14 pige 1 havde valgt at tage imod en invitation til Norden Cup, det uofficielle nordiske mesterskab, i Sverige. Der havde de dog succes og hev trofæet hjem, så de nu er uofficielle nordiske mestre. Tillykke med det.
Onsdag eftermiddag var det en flok trætte men glade Ydun'er, der tog den lang bustur tilbage til Frederiksberg, i tide til at nå at hvile ud inden nytårsløjerne.
Du kan se alle resultater mv. fra Thy Cup her
Og lidt stemningsbilleder kan ses her